Den perfekte storm udfordrer USA’s klimapolitik

”The Perfect Storm” var en orkan, der i 1991 hærgede i Atlanterhavet, og som senere lagde navn til både en bog og en film. Stormen hærgede til Halloween i slutningen af oktober. I 2012 kom en perfekte storm igen på samme tid. Denne gang som en gigantisk tropisk orkan ved navn Sandy, der gik i land ved New York og New Jersey og omdannede området til en dommedagsby.

Alt lukkede ned
Det var noget af det værste, der kunne ske for det nordøstlige USA og de 60 millioner mennesker, der bor der. New York-området er slet ikke forberedt på orkaner, der typisk kun hærger i den sydøstlige del af landet. Orkanen var blevet enorm blandt andet efter at være gået sammen med et lavtryk. Da orkanen gik i land var der højt tidevand, og kombineret med over et døgns nedbør, så pressede vandet ind over New Jersey og New York fra alle sider. Store områder kom under vand og Subway og tunneler blev oversvømmet. Der var strømafbrud på Manhattan og flere dage efter var knap 7 millioner mennesker stadig uden strøm. Hospitaler og hundredtusindvis af mennesker måtte evakueres. Over 60 døde i relation til orkanen. Børsen lukkede og Atlantic City lukkede for første gang nogensinde deres kasinoer. Millioner blev hjemme fra arbejde og det kostede milliarder.

Samtidig var præsidentvalget ved at gå ind i sine afgørende to uger. Alle kiggede på Obama for at se, hvordan han ville håndtere det. Han klarede det fremragende politisk og fremstod som en stor leder, der personligt ringede rundt til de berørte områder. Selv markante republikanere måtte bøje sig i respekt. Og Romney var kørt ud på et sidespor. Der var et kort øjeblik intet had i luften. Alle opførte sig ordentligt og slog ikke politisk plat på situationen. Når krisen slår ned, så står alle amerikanere sammen. Ligesom under 9/11. Under overfladen rumler der dog en undren. Mange amerikanere jeg taler med spørger sig selv, hvorfor det kunne gå så galt. Hvordan kunne så store byer oversvømmes, hvorfor var tunneler ikke dæmmet af, hvorfor kunne elværker kortslutte etc. Som en embedsmand i kongressen tørt sagde, det er som om, at amerikanerne kun reagerer i det øjeblik, hvor krisen rammer.

Elendigt beredskab
Det er ingen, der endnu rigtig har sagt det højt på et politisk niveau, men beredskabet var elendigt. Det mindede en lille smule om orkanen Kathrina i New Orleans. Denne gang var der erklæret undtagelsestilstand i syv stater og alt blev lukket; offentlige institutioner, transport, forretninger etc. Men alligevel fossede vandet ind. I Washington DC, hvor jeg befandt mig, var der masser af politi i gaderne og folk blev hjemme. Hovedstaden var tom. Alle medier kørte indslag om situationen i døgndrift med rapportere ude på alle flækker i landsdelen, der stod i regn og blæst foran oversvømmelser og væltede træer. Men masser af situationsrapporter, politibiler og evakueringer af mennesker løser ikke udfordringen fra ekstremt vejr.

I Danmark er vi vandt til, at Beredskabsstyrelse og Falck er klar, når der er vand i gaderne. Vores institutioner og hospitsler fungerer i snart al slags vejr, offentlig transport kører etc. Vi laver dæmninger og pumper vand med stor effektivitet. På Vestkysten kan vi klare en orkan efter mange års bitter erfaring med stormflod og havnebyer, som for eksempel Aarhus, laver klimatilpasninger ved hav og å. Vi bygger kæmpe bassiner, der kan opsamle mega-regnskyl, vi renoverer vores kloaksystemer og opretter nye vådområder, der kan opfange regnvand. Alle politikere er enige om, at det er en god ide. I USA gør de meget lidt af den karakter. I USA er der stadig luftledninger med elektricitet i byerne, hvor vi for længst har gravet det ned.

Omgivende holdning
Vi var til møde med nogle embedsfolk for en senator, der slog ud med armene, da vi spurgte, hvorfor der var luft-el-ledninger. De sagde opgivende, at USA var i en slags politisk dead lock, hvor ingen kunne eller ville tage ansvar for klimaudfordringen eller infrastrukturen. Der er ingen tegn på kompromisvillighed i det amerikanske system. Uanset om man tror på global opvarmning eller ej så viser orkanen Sandy, at der er et reelt behov for at tilpasse sig vejret.

Flere og flere amerikanere spørger sig selv, hvorfor USA’s infrastruktur er slidt, umoderne og utilpasset til klimaudfordringen. Medierne er begyndt at tage det op nationalt og lokalt, som her i Charlottesville Virginia, hvor jeg befinder mig nu. Byen har store udfordringer med oversvømmelser, men har ingen penge. Spørgsmålet er om USA’s politikere, præsident, senat, kongres, embedsfolk, offentlige institutioner eller det private erhvervsliv gør noget ved udfordringen. Eller om det bliver glemt igen indtil næste store naturkatastrofe.

Reklamer
This entry was posted in Ikke kategoriseret on by .

About Sander Jensen

Formand for Radikale Venstre i Aarhus Medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget (Udtrådt 2012) Selvstændig kommunikationsrådgiver og journalist i Small Giant Communications Redaktør for iværksætteravisen Aarhus Affairs Næstformand i bestyrelsen for Frontløberne Bestyrelsesmedlem i teater Katapult og Ambassaden Kulturelsker og hobbypoet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s